Amity

The Gathering:"Amity", (fra albummet "if_then_else", 2000):

The torture won´t part you
Motherly breast won´t warm you
You fail and foam from your mouth
why is this so loud. this sound?

All the sense you´re capable of
does not seem to save you
You heed the glance of a smile
Was it impossible to float for a while?

Restless is carrying fever
burning you to pieces
In search and need of a friend
Will I bow down to this in the end?

I lay in the hands of my maker
and I want to spend the rest of it awake
Why do I get the feeling they´ll break it
It´s a fight...it´s a fight...

The torture won´t part you
Mother´s lap can´t seem to warm you
You strain. you clamp up and frown
Why is it so loud. This down?

All the sense you are capable of
does not seem to save you
You heed the glance of a smile
Was it impossible to float for a while?

I lay in the hands of my maker
And I want to spend the rest of it awake
Why do I get the feeling they´ll break it
It´s a fight...it´s a fight...

(tekst: Anneke van Giersbergen)

http://www.youtube.com/watch?v=eeCI_hBXwVA

Godt Nytår / Happy New Year :-) :-) :-)

The cry of mankind

My Dying Bride:"The cry of mankind", (fra albummet "The angel and the dark river", 1995):

You can´t expect to see him and survive

You´ll swallow his tongue of thorns

His mouth, dripping with flies

In his glorious kingdom of fire

But I believe he wept

I will make them all lie down

Down where hope lies dying

With lust, you´re kicking mankind to death

We live and die without hope

You tramp us down in a river of death

As I stand here now, my heart is black

I don´t want to die a lonely man

This is a weary hour

This is a weary hour

(tekst: Aaron Stainthorpe)

http://www.youtube.com/watch?v=F-UE-KbCQD8

http://www.youtube.com/watch?v=IiBMkhu3KTU

(Hvis der er et heavy metal-album, som jeg i dén grad forbinder med vinteren, så er det utvivlsomt engelske My Dying Bride´s 3. fuldlængde-album "The angel and the dark river". Albummet er så fyldt med mørke og kulde, at det er noget nær umuligt at forestille sig en hvid sandstrand, mens man lytter til musikken....Jeg vil ikke ligefrem påstå, at åbningsnummeret "The cry of mankind" er mit yndlingsnummer på pladen, men med sin iskolde stemning af modløshed, er det en genial optakt til, hvad der venter forude...."The angel and the dark river" er og bliver et af hovedværkerne inden for gothic/doom metal :-)).

One second

Paradise Lost:"One second", (fra albummet "One second", 1997):

And for one second I lost my head and for one second,
I wished that you were dead and for one second,
you wish that you were here all alone
hold back the tears that could fall for me.
And for one second, I lost my breath and for one second,
I cherish what you said and for one second
it seemed that I was here all alone.
Hold back the tears that could fall for me.
And for one second I understand and for one second,
my life was in your hands and for one second,
you wish that you were here all alone.
Hold back the tears that could fall for me, they fall alone.

(tekst: Nick Holmes)

http://www.youtube.com/watch?v=3MDSUuHYzlo

http://www.youtube.com/watch?v=a3ORCb1JQ3s

http://www.youtube.com/watch?v=2u0TIqYEM70

(Jeg har tidligere her på Heavy-Skov været inde på, at jeg ikke ligefrem er begejstret for snevejr og kulde, så det har været nogle drøje uger her i december måned i Danmark, hvor sneen bare er faldet og faldet....Men mens jeg er gået rundt på mere eller mindre glatte og ufremkommelige fortove, med huen trukket godt ned om ørerne, har jeg rimelig ofte haft Paradise Lost´ smukke sang "One second" fra albummet af samme navn kørende oppe i hovedet, og det er en sang, der varmer!! Albummet "One second" var unægteligt et skridt i den forkerte retning for Paradise Lost efter udgivelsen af "Draconian times", men lige præcis titelnummeret er ganske enkelt uimodståeligt....Og med "One second" ønsker jeg alle besøgende på Heavy-Skov, fra Danmark og andre lande, en rigtigt glædelig jul :-)).

The last time

Paradise Lost:"The last time", (fra albummet "Draconian times", 1995):

It´s a struggle with a failures frown
And it crashes in front of me
I see the clouds divide
Will you stay or try to leave

The time you´re looking at through the door
And think to walk right through
I want to ignore
I only wish that it passes soon

I raise a sunken smile
As I serve only the ones who serve
What can I achieve
As you steal the air I breathe

A cruel misfortune
Forbidding us to see
When stories may collide
It´s a sad state of mind

Hearts beating for the last time
Hearts beating it is a state of mind

Hearts beating for the last time
The peace you cannot find

(tekst: Nick Holmes & Gregor Mackintosh)

http://www.youtube.com/watch?v=oWpZEYEIThw

http://www.youtube.com/watch?v=UJ1OxhKT1lc

http://www.youtube.com/watch?v=xO1DxsFCgtY

(Jeg glædede mig rigtig meget til udgivelsen af engelske Paradise Lost´ album "Draconian times" dengang tilbage i 1995, og blev bestemt ikke skuffet, da jeg fik albummet i julegave i en limited edition med en bonus disc med bl.a. live- og demonumre....:-) "Draconian times" er en helt igennem herlig plade, (gotisk, melodisk og storslået), som i mine ører er det absolutte højdepunkt i Paradise Lost´ fornemme karriere, men desværre blev "Draconian...." også startskuddet til en mindre nedtur for bandet, som efter udgivelsen forgæves prøvede at gå kommercielle veje. Pardise Lost er dog gudskelov stadigvæk iblandt os, og vil til evig tid stå som et af de store engelske heavy metal-bands, bl.a. takket være.et nummer som "The last time" :-)).

Other side of the river

  

Life of Agony:"Other side of the river", (fra albummet "Ugly", 1995):

There´s blood on the floor
And you´re not even moving
Don´t really know if it´s mine or yours
But you ain´t moving
Eyes are wide as you grin at me
You know there´s a place that you´d rather be
But if you should die and I survive
How could i go on knowing that I´m still alive
Here breathing
There´s a beast that´s living deep within me
Forcing me to feed all my needs
Yeah he´s in me
And he brought us here to end our fears
To wave goodbye to all of the tears
To start a new life on the other side of the river
Well my world would be over
Hold on, hold on, I won´t be long
Wait for me, man, I won´t be long
You were such in a rush to reach the other side
Look at yourself with that look in your eye
Smiling wide and pre-occupied with that river
Well my world would be over.

(tekst: Alan Robert)

http://www.youtube.com/watch?v=ABwjFRIA4Bo

http://www.youtube.com/watch?v=YrhZmmdIaGU

(1995 var rent faktisk et fantastisk år....ihvertfald når det gælder fede heavy metal-udgivelser :-) Tænk blot på albums som Anathema´s "The silent enigma", Paradise Lost´s "Draconian times", My Dying Bride´s "The angel and the dark river", The Gathering´s "Mandylion", Fear Factory´s "Demanufacture", Death´s "Symbolic", Deicide´s "Once upon a cross", Morbid Angel´s "Domination", At The Gates "Slaughter of the soul", og....New York´s Life of Agony´s "Ugly"! Jeg kan tydeligt huske en torsdag aften i 1995, da programværten på det (desværre!) forlængst hedengangne "Heavyland" på Danmarks Radio´s P3 Carsten Holm spillede nummeret "Other side of the river" fra "Ugly" for os lyttere. Jeg faldt pladask for nummeret, og få dage efter befandt "Ugly" sig i min pladesamling....:-) "Ugly" er i bund og grund en meget enkel form for heavy metal, men takket være forsanger Keith Caputo´s helt enestående melankolske vokal kommer albummet op på et meget højt niveau!! Jeg stod fredag aften i køkkenet og lyttede til "Ugly", mens jeg lavede mad, og selv efter godt 15 år er albummet stadigvæk helt igennem fantastisk :-)).

Oblivion

Mastodon:"Oblivion", (fra albummet "Crack the skye", 2009):

I flew beyound the sun before it was time
Burning all the gold that held me inside my shell
Waiting for you to pull me back in
I almost had the world in my sight
Lost love
Bright eyes fading
Faster than stars falling
How can I tell you that I´ve failed
Tell you I failed
Falling from grace cause I´ve been away too long
Leaving you behind with my lonesome song
Now I´m lost in oblivion
I tried to burrow a hole into the ground
Breaking all the fingers and the nails from my hand
The eyes of a child see no wrong
Ignorant bliss impending doom
Lost love
Bright eyes fading
Faster than stars falling
How can I tell you that I´ve failed
Tell you I failed
Falling from grace cause I´ve been away too long
Leaving you behind with my lonesome song
Now I´m lost in
Falling from grace cause I´ve been away too long
Leaving you behind with my lonesome song
Now I´m lost in oblivion

(tekst: Troy Sanders, Brent Hinds, Bill Kelliher, Brann Dailor)

http://www.youtube.com/watch?v=_i65fMJh2pg

http://www.youtube.com/watch?v=s6WGNd8QR-U

http://www.youtube.com/watch?v=YmFFGvznE8w

http://www.youtube.com/watch?v=ZL365KU2cM8

(Jeg har i efterhånden et godt stykke tid opfattet Mastodon´s trommeslager Brann Dailor som værende en af de allerdygtigste trommeslagere inden for heavy metal-genren, men ikke nok med at han er et kæmpe talent på trommerne, så viser nummeret "Oblivion" fra Mastodon´s 4. fuldlængde-album "Crack the skye", at Brann Dailor også er en fabelagtig sanger! "Crack the skye" som udkom sidste år er en del lettere tilgængelig end forgængeren "Blood mountain", og i bund og grund også en bedre plade, men når alt kommer til alt, så er og bliver "Leviathan" min absolutte Mastodon-favorit....ihvertfald indtil det næste Mastodon-album udkommer....:-)).

Colony of birchmen

Mastodon:"Colony of birchmen", (fra albummet "Blood mountain", 2006):

This forest is growing faster than I can tell
Cell structure eats away at a massive swell
Seems however I´m a victim of circumstance
Hunt for ogres and dwarves
Lion slicer
Run with death
Run with death
White faces coming closer with every step
Earth envelopes taking breath without happenstance
Carve my teeth out ripping through the sheep´s head curse
Hunter gatherer
Ridden from the cave
Run with death
Run with death
Gone away
My heart´s gone away
Taking everything
My heart´s gone away
Take it now
Hunt for ogres and dwarves
Lion slicer
Run with death
Run with death
Gone away
My heart´s gone away
Taking everything
My heart´s gone away
Take it now

(tekst: Troy Sanders, Brent Hinds, Bill Kelliher, Brann Dailor)

http://www.youtube.com/watch?v=VvoVgob0szc

http://www.youtube.com/watch?v=VQo9bwQ2rQc

http://www.youtube.com/watch?v=Sc4_ri926ZQ

http://www.youtube.com/watch?v=OspCjpCAZo4

(Efter udgivelsen af "Leviathan" i 2004 blev Mastodon udråbt til at være det nye Metallica...., og derfor kunne man sagtens have forventet, at opfølgeren "Blood mountain" (2006) ville være det rene mainstream-metal, men sådan kom det (gudskelov!) ikke til at gå. Jeg har det sådan med "Blood mountain", at hver gang jeg lægger cd´en i afspilleren og trykker på play-knappen, føler jeg nærmest, at jeg starter helt forfra....Dén er gennemgående svært tilgængelig, og tager tid at lære at kende, men objektivt set så er det heavy metal på et meget højt niveau, og en plade som viser 4 amerikanske fyre, der har det helt fantastisk sammen! Et af de trods alt lettere tilgængelige numre på "Blood mountain" er "Colony of birchmen").

Blood and thunder

Mastodon:"Blood and thunder", (fra albummet "Leviathan", 2004):

I think that someone is trying to kill me
infecting my blood and destroying my mind
no man of the flesh could ever stop me
the fight for this fish is a fight to the death
white whale
holy grail
what remorseless emperor commands me
i no longer govern my soul
i am completely immersed in darkness
as i turn my body away from the sun
white whale
holy grail
split your lungs with blood and thunder
when you see the white whale
break your backs and crack your oars men
if you wish to prevail
this ivory leg is what propels me
harpoons thrust in the sky
aim directly for his crooked brow
and look him straight in the eye
white whale
holy grail

(tekst: Troy Sanders, Brent Hinds, Bill Kelliher, Brann Dailor)

http://www.youtube.com/watch?v=4jF7E77jUzc

http://www.youtube.com/watch?v=labytsb3gfI

http://www.youtube.com/watch?v=sRXCjU9ReGw

(Jeg havde en periode i 2004, hvor jeg lidt for mange hverdage ved midnatstid fandt mig selv siddende i køkkenet og lytte til Mastodon´s 2. fuldlængde-album "Leviathan". På en måde var det en rimeligt fed vane, eftersom "Leviathan" af uransagelige grunde egner sig perfekt til en meget sen aftentime, men det havde jo nok været mere fornuftigt, hvis jeg havde brugt tiden på at sove istedet....:-) Mastodon fra Atlanta i USA har efterhånden fået udgivet 4 fuldlængder, og opnået stor succés og anerkendelse over det meste af verdenen med deres komplekse og meget kvalitative Sludge Metal, men det var "Leviathan"´s åbningsnummer "Blood and thunder" med det ekstremt fængende riff, der var mit første møde med Mastodon).

Forgotten hopes

Anathema:"Forgotten hopes", (fra albummet "Judgement", 1999):

Hey you rotting in an alcoholic (empty) shell
Banging on the walls of your intoxicated mind
Do you ever wonder why you were left alone
As your heart grew colder
And finally turned to stone

     Did I punish you for dreaming?
     Did I break your heart and leave you crying?
     Don´t you ever dream of escaping

Pathetic oblivion
Forgotten hopes buried in your soul´s lonely grave
Pathetic oblivion
Remember how you were before you locked
your heart away

     Did I punish you for dreaming?
     Did I break your heart and leave you crying?
     Don´t you ever dream of escaping

(tekst: Danny Cavanagh)

http://www.youtube.com/watch?v=4ijHuNpOPCs

(Anathema´s 5. fuldlængde-album blev det definitive farvel til doom-metallen...."Judgement" fra 1999 er en mørk og melankolsk rock-plade, som lynhurtigt fandt vej til mit hjerte! Okay, på dét tidspunkt, i slutningen af 1990´erne, ville jeg nok have været modtagelig for en hvilken som helst Anathema-plade...., men "Judgement" er en rigtigt god udgivelse, som følger fint op på forgængeren "Alternative 4". Albummet indledes med de bundsolide "Deep" og "Pitiless", men det er ved track nummer 3, "Forgotten hopes", at "Judgement" for alvor fænger).

Feel

Anathema:"Feel", (fra albummet "Alternative 4", 1998):

I´ve a feeling I may not be coming down from this,
I was searching through the heavens and somehow I slipped,

I feel, I´m seeing so clear

Trying to forget tomorrow and all that´s happened,
This is not the way, the way I was meant to be.

I feel, I´m seeing so clear,
I thought I was never going to die.
I feel, I´m seeing so clear,
We need more time.

Slipping away, I think I´m gonna crack,
Misplaced trust, loyalty stabbed in the gut.

I feel, I´m seeing so clear,
I thought I was never coming back,

I´ve been down for a while,
And now I´m coming back...

(tekst: Duncan Patterson)

http://www.youtube.com/watch?v=JlqYPIiNJz0

(Der er begivenheder her i livet, som man glemmer næsten i samme øjeblik, de sker, og så er der begivenheder, som man husker resten af sit liv. Af en eller anden årsag kan jeg tydeligt huske, at jeg fik Anathema´s "Alternative 4" i julegave i 1998! Årsagen er jo nok, at dette album gik hen og fik en slags terapeutisk virkning på mig i en tid, som ikke var så let...."Alternative 4" er et langt mere helstøbt album end forgængeren "Eternity", og indeholder virkelig nogle sange, som gør ondt....på den gode måde! (Hvis du forstår, hvad jeg mener :-)). Lyt f.eks. til næstsidste track "Feel").

Angelica

Anathema:"Angelica", (fra albummet "Eternity", 1996):

Where are you tonight?
Wild flower in starlit heaven
Still enchanted in flight
Obsessions lament to freedom

A timeless word, the meanings changed
But I´m still burning in your flames,
Incessant, lustral masquerade,
Unengaged, dimlit love didn´t taste the same

And I still wonder if you ever wonder the same
And I still wonder....

(tekst: Duncan Patterson)

http://www.youtube.com/watch?v=uLhDsTUB-VQ

http://www.youtube.com/watch?v=VAOrBHlxZco

http://www.youtube.com/watch?v=2RG_n8v_fz8

(Der er en verden til forskel på Anathema´s doomede metal-klassiker fra 1995 "The silent enigma" og dette års afdæmpede rock-plade "We´re here because we´re here", og den enorme udvikling, der er sket, startede så småt på opfølgeren til "The silent enigma": albummet "Eternity" (1996). Jeg kan huske, at jeg blev meget overrasket første gang, jeg lyttede til "Eternity" tilbage i 1996, for meget af det metalliske aspekt, der er ved "The silent enigma", er pist forsvundet på "Eternity"....Jeg lærte dog hurtigt at holde af albummet, selvom det bærer præg af, at Liverpool-drengene måske nok var en anelse i tvivl om, hvorvidt de gjorde det rigtige i at ændre stilen....Sangene virker generelt ikke helt færdige, men nummeret "Angelica" er de da sluppet meget godt fra :-)).

Thin air

Anathema:"Thin air", (fra albummet "We´re here because we´re here", 2010):

Love
In free
In time
In peace
And now
Is here
This life
This dream

You know how it feels but
Is it all in your mind?
When you know how it feels to be
Pushed and pulled through your life
And sometimes I feel like
There is light in your eyes
And all that I know is that I love you
Yes I love you

And it feels like we´re already flying
But the air is too thin and we´re dying
The clouds all around take us higher
The world far below is on fire
I hold out my hand just to touch you
And all that I know is I love you
A vision, a promise of heaven
A reason for being forever

You´re just a whisper away

We´ve come too far to turn back
This is where we stand
And face it
This is who we are
One step closer
Into thin air
We will go there
We´ve come too far to turn back
This is where we stand and face it
I feel you breathe
And you´re just a whisper away

We´ve come too far
This is where we stand

(tekst: Vincent Cavanagh, Danny Cavanagh & John Douglas)

http://www.youtube.com/watch?v=xZYlmBOcqdM

http://www.youtube.com/watch?v=uNHvWuoG_4Q&feature=related

(Selvom der har været visse tegn på, at der nok skulle komme en opfølger til "A natural disaster" fra 2003, var jeg efterhånden begyndt at tvivle meget på, at det rent faktisk ville ske....Men nu er det her omsider: engelske Anathema´s ottende fuldlængde-studie-album "We´re here bacause we´re here", og albummet har været ventetiden værd :-)  10 på flere måder himmelske sange afløser let og elegant hinanden, og er man af den ene eller anden grund kørt fast i livet, er der god inspiration at hente til at komme videre. Jeg opfatter ikke helt "We´re here...." som værende Anathema´s bedste album til dato, for dertil er klassikere som "The silent enigma" (1995), "Alternative 4" (1998) og "Judgement" (1999) alt for stærke konkurrenter, men "We´re here...." er afgjort et album, som Anathema kan være stolte af).

Souvenirs d´un autre monde

Alcest:"Souvenirs d´un autre monde", (fra albummet "Souvenirs d´un autre monde", 2007):

D´où je viens le temps n´existe pas,

Les secondes deviennent des heures,

Les années de courts instants sitôt envolés

Et nos mots trompeurs sont remplacés

Par la musique et les couleurs

Qui flottent comme des parfums dans l´air ambré.

"N´aie crainte, à présent tout est fini

Brise les chaines de tes peurs mortelles

Pour à jamais en être libéré

Et retrouver la quiétude passée.

N´aie crainte, à présent tout est fini

Laisse couler tes larmes une dernière fois

Pour à jamais en être libérè

Et rejoins le monde d´où tu viens."

(tekst: Neige)

http://www.youtube.com/watch?v=fm7S6eGDPvY

http://www.youtube.com/watch?v=KsqN2NjVNIk

(Når jeg lytter til Neige´s/Alcest´s musik føler jeg nærmest, at jeg træder ind i den perfekte verden, hvor ganske enkelt alt er smukt....og hvor livet til enhver tid føles vidunderligt :-) Albummet "Souvenirs d´un autre monde", (Souvenirs fra en anden verden), som er forgængeren til dette års mesterværk "Écailles de lune", er stort set lige så fantastisk som "Écailles....". Guitarlyden er tungere på "Souvenirs....", men til gengæld er albummet blottet for black metal-vokal....).

Sentient 6

Nevermore:"Sentient 6", (fra albummet "This godless endeavor", 2005):

I am sentient number six, I stand in line

I am the prototype of a benign convenience for mankind

Superior is digital, human flesh so trivial

I hate that I can´t see the one that made me

I am the new awakening of different eyes

My children you are my army

They are what we can never see end still despise

And their sky cries Mary

Trained I see imperpection in your race

Lying in wait, blind I suffer knowing I´ll never reach your heaven

Why is this control, behavior based and reactive

Adapting to every new environment?

Rewarded when I replicate, isolate and mutate

To assimilate a fragmented plea forego

Trained I see imperfection in your race

Lying in wait, blind I suffer knowing I´ll never reach your heaven

It´s unattainable, please teach me how to dream

I long to be more than a machine

Trained I see imperfection in your race

Lying in wait, blind I suffer knowing I´ll never reach your heaven

It´s unattainable, please teach me how to dream

I long to be more than a machine

Sequence activate, trip the hammer to eradicate, I must eliminate

I will spread swift justice on their land

Termination imminent, cleanse the parasite insects, the heathens

I´m the bringer of the end of time for man

I am not here, I am not far away

I am not here, I will eradicate mankind into the nothingness from whence they came

Enslaved to follow and learn defeat

To run the barrels and chase the dreams

(tekst: Warrel Dane)

http://www.youtube.com/watch?v=7yBm0k0coL0

http://www.youtube.com/watch?v=M8KR5MyHN3g

(Der er bare nogle heavy metal-albums, som er så spækket med gode sange, at det kan være rigtig svært at udpege éns favorit-nummer. Således har jeg det f.eks. med Seattles´ progressive metallers Nevermore´s største succés til dato: albummet "This godless endeavor" fra 2005, men hånden på hjertet, så har jeg elsket "Sentient 6" lige siden den første gang, jeg hørte sangen....:-)).

Aphelion

Tristania:"Aphelion", (fra albummet "Beyond the veil", 1999):

Yearning for days of yore

in elysian daydreams

Burn with a fatal gloss

a confounding mirror of souls

Dance with the winterwinds

in thy visions so sanguine

Glance upon Stygian streams

where lies hidden a pale secrecy

Hark...lures of the siren

yearn for the days when blithe thou was

Sworn to a secrecy

an arcanum devotee

Mourning a life with thee

a descendance of watery argentine

Trance of thy frailty

endure the exsanguine

Glance beyond closed eyelids

the conundrum of all mysteries

Crossing in life...my heart

with silver in times...I´m weak, too weak...

Wan circling skies

secretes...silvering sorrow

Precious to me Aphelion

Thou are the fields where we wither still

Exhaust in thy wanning world

My Aphelion on a broken mirror

where the veils of night and day

seems as one

May the lids gather again

on a vast and frail crusade

Invigoration of pain pervation this time

(tekst: Morten Veland)

http://www.youtube.com/watch?v=mdHKyGEqa_g

(Jeg lyttede rigtig meget til det norske goth metal-band Tristania i slutningen af 1990´erne og starten af det nye årti, men så forsvandt de ellers, mere eller mindre, ud af glemslen....altså min glemsel! Indtil da jeg for et par uger siden cruisede rundt på Youtube, og pludselig snublede over dette spændende band igen. Den fabelagtige sangerinde Vibeke Stene, som fører an i koret på "Aphelion", er helt klart Tristania´s største aktiv, men ellers skal disse nordmænd bl.a. roses for en dygtig sangskrivning, hvor de gotiske sange sjældent bliver kedelige).

The art of dying

Gojira:"The art of dying", (fra albummet "The way of all flesh", 2008):

breathing slowly, mechanical heartbeat
loosing contact with the living
almighty TV plugged, hybrid empty brain
don´t see anything real in the game
the tension is building constantly
no reason just a reflex I have, driven by clockwork
I try to keep an eye open
and I realize I haven´t close my eyes in a long time

neglected emotions leading to catastrophic voyage on the other side
I have been given so much stress and lack of confidence
I´ve been given the gift of so small hope deep inside
I haven´t close my eyes in a long time, I am trying

I cannot stomach these forms and colors anymore
but I´m here to continue, after all I have been through
I try to keep my eyes open, I am realizing
this life and death more precious than anything

I won´t bring no material in the after life
take no possessions, I would rather travel light
I´m of this kind that kills all day
but I don´t know yet how to die

art of dying, is the way to let all go
within I practice in the secret of my soul
my shape in the reflector
has now for ever, a life on it´s own

(tekst: Joe Duplantier)

http://www.youtube.com/watch?v=3o4hKYNz7mY&feature=related

(Jeg kan tydeligt huske, at jeg var skuffet de første 5-6 gange, jeg lyttede til Gojira´s fjerde og seneste album "The way of all flesh". Jeg syntes, at den var kedelig, men langsomt og sikkert blev jeg klogere, og i dag er"The way...." for længst blevet en af mine heavy metal-favoritter, og især et nummer som "The art of dying" synes jeg er rigtig spændende, både musisk og lyrikmæssigt).

Global warming

Gojira:"Global warming", (fra albummet "From mars to sirius", 2005):

Four hundred thousend years ago

They came from outer space

And gave us life here

We are taking everything for granted

I don´t think we should do this now

And when I see the smoke all around

I feel like I´m not

From humankind down there

I feel like glaciers are my eyes

And mountains are my head

My heart is ocean

And I feel all alone

Because everybody´s wrong

I feel the living

What is this thing we call hate

And that´s inside of me

Get out of here!

A world is down

And none can rebuild it

Disabled lands are evolving

My eyes are shut, a vision is dying

My head explodes

And I fall in disgrace

I hold my inner child within

And tell him not to cry

"Don´t fear the living"

One day you will stand as a king

And no fear can erase

This light below us

Each one of us is now engaged

This secret we all have

This truth is growing

And as a warrior I have to fight

I can already feel

The love I´ll discover

I had this dream, our planet surviving

The guiding stars always growing

And all the worlds

The fates all the countries

They´re all rebuilding at the same time

I never fell and always believed in

We could evolve and get older

Open your eyes and let all this flow

Now see a new hope is growing inside

We will see our children growing

(tekst: Joe Duplantier)

http://www.youtube.com/watch?v=CqLh2-MUhNk

http://www.youtube.com/watch?v=SksFHxRkzQA

(Der er flere årsager til, at jeg elsker det franske death metal-band Gojira, og en af årsagerne er deres buddhistiske tilgang til livet, en tilgang som bl.a. kommer til udtryk i bandets tekster. Tag f.eks. mit yndlingsnummer fra Gojira´s gennembrudsplade "From mars to sirius", nummeret "Global warming". Det er en dejlig, meget livsbekræftende og helt igennem interessant tekst, som jeg personligt ville have været utroligt stolt over selv at have skrevet....:-)).

Percées de lumière

Alcest:"Percées de lumière", (fra albummet "Écailles de lune", 2010):

Au bord de l´onde

La chaleur intense

Du soleil m´enivre.

Je m´abreuve à sa lumière,

Et laisse ses rayons et ardents

Délier mes membres engourdis

Pour m´offrir une seconde naissance.

Là haut un ciel

Sans nuages,

D´un bleu étourdissant

Se fond avec la mer.

Ivre de lumière,

J´ai maintenant l´impression

De ne plus marcher sur votre sol,

Et entends les cris

De mon âme non humaine

Implorer sa libération.

(tekst: Neige)

http://www.youtube.com/watch?v=T7t2U3pBHHo

http://www.youtube.com/watch?v=9l_8Ie2vl74

(Det er virkelig et vidunderligt album, franskmanden Neige udgav her i foråret: "Écailles de lune". Stille og utroligt smukke mørke rock-melodier blandet med black metal-passager, og man sidder bare og godter sig over, at man rent faktisk ejer et eksemplar af dette mesterværk. :-) "Écailles de lune" indeholder 6 numre, og specielt "Percées de lumière" får mit hjerte til at hoppe af glæde!).

July

Katatonia:"July", (fra albummet "The great cold distance, 2006):

You come clean
Waves collide now
Defenseless numb arms
& no voice of reason

So how come you invited me too
You knew I wanted you
You glide above
So this night belongs to you
I know this isn´t through
Are you dead to love

I see the bright lights
It´s the month of july
It´s violent here
Why have you left me
If only you could stay
& keep me in
It´s violent here
Why did you run from me

Heat
Night devour me
Repeat
Repetition

(tekst: Jonas Renkse)

http://www.youtube.com/watch?v=GjAXYIH9dMA

(Jeg ved ikke, om det kun er mig, der har det sådan, men det er min erfaring, at det er betydeligt nemmere at være ked af det i november måned end i juli. Når solen skinner fra en skyfri himmel og det er bagende varmt, er det rimelig svært at håndtere, at en dårlig oplevelse har gjort én trist til mode....Men så er det jo godt, at man har et band som Katatonia og en sang som "July" til at bekræfte, at éns følelser er helt okay :-)).

In the white

Katatonia:"In the white", (fra albummet "The great cold distance", 2006):

Are you in or are you out

The words are stones in my mouth

Hush little baby don´t you cry

Truth comes down

Strikes me in the eye

Turning season within

Brand new nails across my skin

But who am I to imply

That I was found

That I found you in the white

To overcome this

I become one with

The quiet cold of late november

If you don´t see

I´ll remain unseen

Untill there´s time to be remembered

So I had a green light

I was lost in city lights

Not so far from a try

This is not our last goodbye

So I found you

Found a way all through

The quiet cold of inner darkness

& now that you´re here

It becomes so clear

I have waited for you allways

(tekst: Jonas Renkse)

http://www.youtube.com/watch?v=6Qm61Mkv1iw

(Jeg sad i går aftes og lyttede til Katatonia´s album fra 2006 "The great cold distance", og da jeg vågnede i morges, havde jeg nummeret "In the white" kørende oppe i hovedet....Det er langt fra den allerførste sang, man kommer i tanker om, når man tænker på "The great cold distance", men det er nok et af de mest langtidsholdbare numre fra opfølgeren til "Viva emptiness", og så beviser forsanger Jonas Renkse endnu engang sit store talent som lyriker).

Omerta

Katatonia:"Omerta", (fra albummet "Viva emptiness", 2003):

Come by you have come far
All I had I lost in the flood
Come sit with me at the bar
Tell me of progress strengthen my blood
No one here knows my name
I have traded my memories for things
But I remember you clearly
Do you remember that I used to sing

Why have you waited so long

Come by you have come far
Long since I saw you so how have you been
Come sit with me at the bar
How long since they told you that they had found him
No one here knows my name
I gave up my worries for one good thing
But I remember you clearly
Do you remember that I used to sing

Was it because I never told you
I was going away
That you waited so long
Was it because your fucking dreams
Meant nothing to me
That you waited so long

It runs from the top of my fingers
Into my hands
What is it I have been drinking
I do not understand
I thought I´d lost you my brother
I´m so glad you came
My regards to the ones that I love I miss them
Tell them I love them I miss them

(tekst: Jonas Renkse)

http://www.youtube.com/watch?v=J_CaroxE3XI

(Et af de heavy metal-albums, som jeg lyttede allermest til i 2003, var Katatonia´s "Viva emptiness", og når jeg tænker tilbage på dengang, er der et helt bestemt nummer, som står lysende klart i min erindring, og det er "Omerta". Det kan godt være, at teksten til "Omerta" er mystisk og kompliceret, men selve sangen er meget enkel og utroligt smuk, og så er det et vidunderligt nummer at have kørende oppe i hovedet, når man er ked af det).

Onward into battle

Katatonia:"Onward into battle", (fra albummet "Night is the new day", 2009):

in the still eclipse

every light is a heartbeat

in the spring

where i watch

the sudden change

i find this so hard

onward into battle

time is growing so dark around me

i, shallow one

i burn us out

day by idle day

days at the sea

my words are incomplete

in the blind spot

where i saw you
on the 4th at night

(tekst: Jonas Renkse)

http://www.youtube.com/watch?v=sfrijAWtBSc

http://www.youtube.com/watch?v=k1jDRxUe0qE

(Der kommer rigtig meget godt heavy metal fra vores svenske naboer, og et af de allerbedste bands er mørke melankolske Katatonia fra Stockholm. Deres seneste album "Night is the new day", som udkom i november måned sidste år, er en vidunderlig samling af stille "ørehængere", som man bare kan blive ved med at fordybe sig i, igen og igen. Selvom jeg elsker alle numrene på pladen, har jeg dog ikke svært ved at udpege yndlingsnummeret....det er "Onward into battle" :-)).

The truth hurts

Pro-pain:"The truth hurts", (fra albummet "The truth hurts", 1994):

I.

Put on your hat and coat and take A walk down the street I think you´re bound to be surprised By all the bodies you meet The bowels of the melting pot Wreeks of shit While a guy does your windows With a sponge and his spit The whores on the highway try to forget That they jeopardized the Lives of the guys they met Some will shoot you up and stuff You down a drain pipe hole Cause they wouldn´t touch your body With a ten foot pole

II.

Stick em up, stick em up, empty the drawer Said the banger to the owner Of the liquor store I was purchasing some wine When I heard the pops And a patron started screaming "Someone call the cops" The cops were called, and we were Told to wait But the death toll rose because The cops were late The banger ran out, and he was Gone in a flash He got away with the murder And out with the cash But the truth hurts, the truth hurts And fairy tales are written like a book The truth hurts, the truth hurts Just open your eyes and take a look, son

III.

Let´s take a little trip to the lower side There´s a junkie in a place where the freaks reside He shoots the shit, and gets the rent paid free With government checks and lots of AZT He sees his kids about once a week And his wife´s on her death bed as we speak She prays for the little ones everyday But the boy is infected and the girl´s O.K. Jackin´ in the city while the city sleeps You play for fun and they play for keeps There´s a chief in the hood just waitin´ to pop And a kid in a Cadillac tryin´ to cop Herb and couple of vials of coke And he don´t sweat it out cause the fine´s a joke In a matter of time it was a real done deal It´s back to the burbs because the shit ain´t real But the truth hurts, the truth hurts And fairy tales are written like a book The truth hurts, the truth hurts Just open your eyes and take a look, son

(Tekst: Gary Meskil)

http://www.youtube.com/watch?v=yUF-2z-gZ1w

(Amerikanske Pro-pain fra New York er et af den slags heavy metal-bands, som mange kender og mange elsker, men som alligevel altid lige har manglet det sidste for at blive rigtigt populære. Personligt er jeg stor fan af Pro-pain og deres tunge, ærlige metalliske hardcore. Det var deres andet album, "The truth hurts", fra 1994, som i dén grad gjorde mig bevidst om deres eksistens, og albummets titelnummer kan til enhver tid bevæge mit hjerte).

Evacuation code deciphered

Arcturus:"Evacuation code deciphered", (fra albummet "Sideshow symphonies", 2005):

change channel i am bored again

take five and restart the game

i suggest a different approach

remake the world with a devilish touch

evolution is a too slow ghost

relax and sit back i am your new host

fantastic elastic all things can be spastic

no room for bore press enter and store

we live in small shells put that on a shelf

e.s.p. for all big and small

saga-lore mature splendor

ragamuffin saga-puffin all you can snort

elctric eyes for sparkling flies

will be much more fun for the rejects and dumb

so what do you change

in your realms of decadence

king or queen or something snorty between

worlds shatter to darkness without matter

no matter no matter we stole

too far from home

rid your shoulders of this stone

which direction is up

what way to the top

it seems we are lost

this is no place to linger

let your throat embrace your finger

evacuate this tomb

there is always an exit

for aliens infected

our race

seems we crashed on the way

two dried up bugs trapped in the same web

slimy slugs on a busy rainy highway

you and i are not lost without words

we can live again without rebirth

two old drunks sharing the same cup

a pair of fools sailing where no wind blows

a band of burglars stealing traces from their lost shoes

(Tekst: Simen Hestnæs)

http://www.youtube.com/watch?v=TuOf25MojYo

(Vil man gerne have sin heavy metal intellektuelt udfordrende, ligger det norske avantgarde metal-band Arcturus lige til højrebenet....om jeg så må sige. :-) Jeg blev interesseret i Arcturus i slutningen af 1990´erne primært af den årsag, at én af mine helte, Kristoffer "Garm" Rygg (Ulver), var forsanger i bandet, men hans afløser Simen Hestnæs´ præstation på albummet "Sideshow symphonies" kunne "Garm" næppe have gjort ham efter....Den egentlige grund til, at jeg har valgt at præsentere nummeret "Evacuation code deciphered", er dog, at det er Silje Wergeland´s smukke vokal, som man kan høre henimod slutningen....:-) Hun optræder nemlig som gæste-vokalist på "Sideshow symphonies", på to af numrene).

Lifelines of depths

Octavia Sperati:"Lifelines of depths", (fra albummet "Winter enclosure", 2005):

Inside a hole of nothingness
Fawn on its soul or nothing less
Transformed on to its soft condition
Overwhelming with kind intuition

There it is carrying the spoken word
Throughout lifelines of depths
Hoping for one silent hour

Intense and clear
Further or near
Besides eternal frames

Independently
Searching pains
Why was it composed so sadly?

Besides it all eyes of awareness
They can call for emptiness
Injected for penetration through lies
Ever formed for no mans eyes

Unrestrictedly
And we let go
To open fields of sorrow
Indiscernible
The strain is easy
Enlightening day of new impressions

We slowly let go
For what is there to loose now
The shadows are returning

This gap so endless falling but no ground
There is nothing less but me and you
Unless they cling to us

Besides it all eyes of awareness
They can call for emptiness
Injected for penetration through lies
Ever formed for no mans eyes

There it is carrying the spoken word
Throughout lifelines of depths
Imperceptible implementation of life
The day is breaking

(Tekst: Silje Wergeland)

http://www.youtube.com/watch?v=tT-iGNLXLZ8

(Før Silje Wergeland kom med i The Gathering, var hun forsanger i det norske....øh....feminist-band(!) Octavia Sperati. Deres debut "Winter enclosure" er en dejlig og lidt stille plade, som besidder den originalitet, der er så nødvendig for, at heavy metal-genren ikke skal ende med at blive en parodi på sig selv....:-)).

Treasure

The Gathering:"Treasure", (fra albummet "The west pole", 2009):

We found our stepping stone
Over darkest hours
We left no trace at home
But saw our footprints ahead
It was our dream stone
Stardust would shine our way
There was a beautiful vision that night
All shades were bright
With hope to catch the sight
Of northern lights
And touch a cooling star
We watched the moonstones
Swim in brightest colours
Reached for horizons
To touch the line that seperates earth from sky
Stardust would shine our way
With hope to catch the sight of northern lights
With hope to catch the sight
Of northern lights
And touch a cooling star

(Tekst: Silje Wergeland)

http://www.youtube.com/watch?v=jxwyxXAsGs4

Der er rigtigt mange gode numre på "The west pole", men jeg kan alligevel ikke lade være med at synes, at "Treasure" er i en klasse for sig....:-)

You promised me a symphony

The Gathering:"You promised me a symphony", (fra albummet "The west pole", 2009):

It is 1 pm
School bell´s ringing
My heart beats fast
I better got on running
She shouldn´t be alone
I should have been at home
Your guns, your lies, your cigarettes, your war
She kept us safe
Our hearts were filled with fear
Your prints left messy stains
But who was there to clear?
She shouldn´t be alone
I should have been at home
My hope, my faith, your ignorance, your loss

(Tekst: Silje Wergeland)

http://www.youtube.com/watch?v=bUutCZ9cOOM

http://www.youtube.com/watch?v=zS-CyNB12-I

Det kan godt være, at jeg tager fejl, men jeg tror, at dette er et af Silje Wergeland´s barndomsminder.

Purple door, pitch black

Green Carnation:"Purple door, pitch black", (fra albummet "The quiet offspring", 2005):

I am your needle
I am your option out of here
It´s that simple
Oh, I can guide you, through all your fears
You´ll come out strong
Come join me
So save me, I´m falling
And I don´t have the strenght to go on
I need this, I breathe this
So empty, afraid and alone
Well, we go way back
But now´s the time to let it go
I dare you
Across the border something´s waiting
Some kind of change
The kind silence
So save me, I´m falling
And I don´t have the strenght to go on
I need this, I breathe this
So empty, afraid and alone

(Tekst: Stein Roger Sordal)

http://www.youtube.com/watch?v=BCfyabBqpCM

Gutter, jeg havde aldrig opdaget jer, hvis ikke det fantastiske engelske heavy metal-magasin "Terrorizer" fandtes....:-)

Circles

Tiamat:"Circles", (fra albummet "Amanethes", 2008):

Now that we´re dead
We´ve learned how to live
Our failures taught us how to forgive

And now that we rise
From the ashes of me and you
All our dreams shall come true

Floating in circles
Stars shall light our way
To meadows and fields
Green is the grass where we lay
Down
Forever

Now that we´re clean
Our souls can be freed
Our love is the only drug we need

And now that we´re one
We don´t need any God
Divinity flows in our blood

(Tekst: Johan Edlund)

http//www.youtube.com/watch?v=HzdueHkQCx8

....og med denne Buddha-hymne fra et af de allerbedste heavy metal-albums i 2008 lukker HEAVY-SKOV ned for Tiamat....i dénne omgang. :-)

Phantasma de luxe

Tiamat:"Phantasma de luxe", (fra albummet "A deeper kind of slumber", 1997):

This dole crowner gallows me
As this mere welkin hallowed be
Whereupon I trick and train and tire
To limn my umbered love in fire
Before this noble mare bewrays
As I clearly see it all decays
In debile coil of smoke suspires
Ay our last orison quickens as we
Are drumbling near this poize of free
Quell me maculate slowly dyer
Case my remains with sharpened brier
Atone me to my throes curtail
To dim and dire fields I vail
And my eale´s but a slumbering lier
Then so lingered here but none
To buckle back what had begun
In molten aeons caged desire
Dared phantasma us much higher
Ceased to milch the clover flower
Neither raindrops nor my lover
Shall restore what has been done
When we´re all keeled in freezing sun

(Tekst: Johan Edlund)

Jeg bliver bare ved med at elske denne sang, uanset hvor mange gange jeg hører den....:-)

http://www.youtube.com/watch?v=kGd-dtq7pJk

Divided

Tiamat:"Divided", (fra albummet "Prey", 2003):

The marriage has gone to my head
The wedding trumpets are dead
Replaced by a static noise
So loud I can´t hear my own voice
Will those signs lead me out of here
Well, just take me somewhere
To the plains where angels sing
Through the chime and the clattering
For what it´s worth the truth might hurt you
There´s little you can do
When shadows fall I will desert you
Then that´s what you will do
For what it´s worth the truth might hurt you
And with a tear of morning dew....
....My temples born anew!!!
Lead me inside
Lead me inside
Lead me inside out of the cold
Let me inside
Feel me inside
Where the seed´s sown
Our love´s dead by dawn
And as the day begins
The sun is soothing my skin
And I am divided
I am divided
For love
I have to say
That all of this time
I waited for someone like you
You are my dream
You are my dream
You are my dream

(Tekst: Johan Edlund)

Egentlig handler "Divided" om schizofreni, men en kreativ franskmand har lagt en "Divided"-video ind på youtube, som handler om noget andet....

http://www.youtube.com/watch?v=zdBqcWSWB-A

(Til de ikke-franskkyndige kan jeg fortælle, at "l´homme & la nature" betyder mannesket & naturen, og at "que la terre serait belle sans l´homme" betyder jorden ville være smuk uden mennesket).

Bedstefar Nile

I 2003 var jeg en ganske almindelig hverdagseftermiddag inde i FONA 2000 på Strøget i København. Jeg var lige kommet ind i heavy metal-afdelingen, og stod og kiggede på cd-nyhederne, da jeg lagde mærke til en ældre mand, omkring de 70 år, som stod og bladrede lidt formålsløst rundt i cd´erne, mens han så lettere opgivende ud. Pludselig henvendte han sig til mig, og såvidt jeg husker, lød de indledende replikker nogenlunde sådan her:

Den ældre mand (lidt forsigtigt): "Du har vel ikke et forslag til en god cd til en ung mand på 21 år?".

Carsten (smilende, men en anelse overrasket over spørgsmålet): "Øh....jo....det kan da godt være. Kan du huske, hvilke grupper han normalt hører?".

Den ældre mand (lettet over tilsyneladende at have mødt sin redningsmand): "Ingen anelse....men hver gang jeg hører hans musik, skynder jeg mig at stikke to fingre i ørerne".

Vi grinte, og i den gode stemning begyndte vi at gå rundt i afdelingen, mens jeg tænkte så det knagede....Jeg var udmærket klar over, at jeg var nødt til at tage det her meget seriøst. Den ældre mand var tilsyneladende en fantastisk morfar eller farfar til den 21 årige, og hvis ikke jeg skulle ødelægge det gode familieskab, krævede det to ting. Jeg måtte ikke foreslå en cd, som var mainstream, for så ville barnebarnet måske opfatte sin bedstefar som kedelig....Omvendt måtte det heller ikke være en cd, som var meget speciel, for så ville bedstefaren måske blive opfattet som værende blevet bindegal. :-)

Så, ja, jeg tænkte så det knagede, mens vi vandrede fra bogstav til bogstav, og da vi nåede frem til "N", sagde det lige pludselig "bingo!" oppe i mit hoved. Selvfølgelig, tænkte jeg, det skal jo være Nile....Jeg greb et eksemplar af Nile´s, på dét tidspunkt, nyeste album, death metal-mesterværket "In their darkened shrines" (2002), og fortalte den ældre mand om det amerikanske band i al almindelighed og "In their darkened shrines" i særdeleshed. Jeg fortalte, at Nile var det helt store nye navn indenfor amerikansk dødsmetal, og at hele Nile´s univers drejede sig om det gamle Ægypten, og at "In their darkened shrines" var deres 3. fuldlængde-album, og havde høstet et hav af flotte anmeldelser, og at dét at lytte til "In their darkened shrines" var som at gøre sin entré i paradis....Nå, okay, det allersidste sagde jeg dog ikke....:-)

Jeg talte og talte, og jo mere jeg talte, desto bredere blev den ældre mands smil, og da jeg var færdig, sagde han: "Mange tak skal du have! Den bliver han sikkert glad for". Han takkede endnu et par gange, og tog cd´en med over til kasserne for at betale. Jeg stod lidt og kiggede efter ham, og gik så tilbage til cd-nyhederne.

Omkring en halv time senere befandt jeg mig igen på Strøget, nogle få hundrede kroner fattigere, men en god oplevelse rigere. :-)

http://www.youtube.com/watch?v=9b3dStg_6Y0

(Nummeret "Sarcophagus" findes på "In their darkened shrines").

Polska ironiska

Når man beskæftiger sig med heavy metal, går det efterhånden op for én, at genren er fuld af ironi. Tag bare et af tidens hotteste navne....det polske death metal-band Behemoth: Musikken er vild og intens og uhyggelig, og forsanger/guitarist "Nergal" ligner, når han står på scenen, en mand, som man absolut ikke skal spøge med....Men i virkelighedens verden er han en ganske almindelig venlig sjæl, der bærer det bibelske fornavn Adam, (Darski til efternavn), og som er universitetsuddannet i historie.

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Behemoth, var i 2002, da jeg læste en meget interessant artikel om dem i det fantastiske og meget populære engelske heavy metal-magasin "Terrorizer", og efterfølgende købte det Morbid Angel-inspirerede album "Zos Kia Cultus", (2002). Lige siden har jeg været fan af Behemoth, men jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har hørt deres mange tidligere albums fra 1990´erne, men kun har koncentreret mig om udgivelserne efter "Zos Kia Cultus": "Demigod" (2004), "The Apostacy" (2007) og ikke mindst "Evangelion" (2009).

"Evangelion" udkom i august måned sidste år, og er et suverænt album, som bare vokser og vokser for hver gennemlytning. "Demigod" og "The Apostacy" skaffede bandet en stor fanskare, men med det nye album er populariteten ganske enkelt eksploderet! I førnævnte "Terrorizer" vandt Behemoth følgende kategorier i en afstemning blandt læserne: "Best Band 2009", "Best Live Band 2009", "Best Guitarist 2009", "Best Bassist 2009", "Best Drummer 2009", "Best Vocalist 2009", "Personality Of The Year 2009": (Nergal), "Best Cover Art 2009", og sidst, (men absolut ikke mindst!), "Best Album 2009". :-) :-) :-) :-) :-) :-) :-)

Her på Heavy-Skov er forbløffelsen mildest talt stor, og den deles af Nergal/Adam Darski:

"That´s what I call domination, haha! Seriously, I dunno what to say. When last year we won three categories I thougt it´s already a peak of our possibilities. This time we made the impossible possible...Or I should say, YOU made the impossible possible! I would like to thank each one of you who voted for us and believed in Behemoth and "Evangelion". It means everything to us!". (Nergal i "Terrorizer" nr. 192, s. 54 som kommentar til de mange sejre).

....og her er det så, at førnævnte ironi igen melder sig, for Polen er jo ikke ligefrem et land, som man forbinder med begrebet LUKSUS, og alligevel er det lykkedes Polen at frembringe noget, der ligner heavy metallens svar på bilindustriens Rolls Royce. :-) :-) :-) :-) :-)

Jeg vil slutte dette indlæg med en super intens video-optagelse, hvor Behemoth på hjemmebane, foran et meget medlevende publikum, bogstavelig talt fyrer nummeret "Ov fire and the void" fra "Evangelion" af:

http//www.youtube.com/watch?v=QEGQSmhoi8M

(Man føler næsten, at man selv er tilstede....).

Ingrid

Jeg kan tydeligt huske engang, hvor min tidligere kollega Ingrid og jeg diskuterede hvilken måned, der er den værste at komme igennem. Ingrid holdt på januar og jeg holdt på november. Nu er Ingrid jo et sødt, rart og humoristisk menneske, som man umuligt kan blive sur på, men det irriterede mig alligevel en anelse, at hun da for pokker ikke kunne indse, at jeg havde ret....

I dag, cirka 4 år senere, må jeg åbent erkende, at det var Ingrid, som havde ret....ha ha....Januar måned er helt og aldeles utålelig! Jeg er så træt af kulde og sne, og aldrig i mit liv har jeg længtes så meget efter foråret. Jeg glæder mig til maj måned, hvor jeg skal sidde i stuen med åben altandør og stærk kaffe, og lytte til det ene vanvittigt fede heavy metal-album efter det andet, mens fuglene kvidrer euforisk med i baggrunden. Maj, skynd dig at komme mig i møde....:-)

Nå, men mens jeg utålmodigt venter, så har jeg gudskelov fundet en dejlig video på youtube at varme mig på. En fan af The Gathering, (og vi er jo nogle stykker....:-)), har lavet et rigtig smukt dias-show til tonerne af "The May Song", mit absolutte yndlingsnummer fra "Nighttime Birds".

http://www.youtube.com/watch?v=GsS_eYalh2k

Ingrid, jeg savner dig :-)

4 stykker smørrebrød og den nye med Megadeth :-)

Jeg har en drøm....en drøm om, at der en dag, inde på Strøget i København, vil åbne en kombineret smørrebrøds- og heavy metal-forretning :-) Så kunne jeg gå ind, og hen til disken og sige til den søde og venlige ekspeditrice: "Øh....ja....jeg vil egentlig gerne have et stykke med røget ål, en "dyrlægens natmad", et stykke med fiskefilet og rejer, og et med æg og tomat". Hvortil ekspeditricen kunne svare: "Yderst fornuftigt valg, Carsten, hvis jeg må have lov at uddele lidt ros på denne grå og triste efterårsdag....Maden er smurt og klar til dig om cirka et kvarter. Vil du ikke fordrive ventetiden med at tjekke heavy metal-afdelingen? Vi har lige fået noget sjældent svensk black metal hjem". (Jo, det vil jeg hellere end gerne....).

Sådan et paradis af en forretning kommer nok aldrig til at se dagens lys...., men så er det jo herligt, at der findes et pragtfuldt alternativ. For inde på Strøget, skråt overfor varehuset Illum, ligger FONA 2000, hvor 1. salen bl.a. rummer en velassorteret heavy metal-afdeling, og oppe ved Hovedbanegården, i begyndelsen af Vesterbrogade, ligger en suveræn smørrebrøds-forretning. Jeg tænker på smørrebrøds-forretningen i højre side af Vesterbrogade, lige ved siden af Steno Apotek.

Har man både tid og penge tilovers, og kommer til København, kan man få en rigtigt god tur ud af at besøge disse to forretninger. Jeg vil dog klart anbefale, at man besøger FONA 2000 først og smørrebrøds-forretningen sidst....:-)

http://www.youtube.com/watch?v=EoHR_zfA8_I

More than anything I wanna fly in strange machines

Det føles præcis som var det i går, (men det er det ikke....:-)), at den hollandske sangfugl Anneke Van Giersbergen kvidrede om, at hun ønskede at flyve i mærkelige maskiner....Jeg kan tydeligt huske dén torsdag aften i 1995, hvor jeg sad ved mit skrivebord, og havde tændt for radioen for at høre programmet "Heavyland" på Danmarks Radio P3. Efter den obligatoriske tonstunge jingle i starten af programmet, begyndte nummeret "Strange machines" at flyde ud af mine højttalere, og jeg stirrede måbende op på dem, for i midten af 1990´erne var det et særsyn med yderst talentfulde kvindelige forsangere indenfor heavy metal-genren.

Efterfølgende fortalte radioværten Carsten Holm med begejstring i stemmen, at nummeret hed "Strange machines", og var fra det hollandske band The Gathering´s nye album "Mandylion", og jeg tænkte, at dét album skulle jeg da vist have fat på i en fart før det blev udsolgt :-)

"Mandylion" blev The Gathering´s internationale gennembrud indenfor doom/gothic-metal, og blev to år senere fulgt op af den mere stilfærdige men endnu smukkere "Nighttime birds". Derefter begyndte det at gå lidt ned ad bakke for The Gathering. Ganske vist var deres efterfølgende udgivelser gode, men det var som om, bandet havde svært ved helt at bevare magien og niveuet fra "Mandylion" og "Nighttime birds". Forståeligt nok.

Så da Anneke Van Giersbergen efter udgivelsen af "Home", (2006), valgte at stoppe i bandet, var jeg stensikker på, at The Gathering´s tid var forbi, men jeg tog heldigvis fejl....For oppe fra de norske fjelde kom en anden sangfugl flyvende, i skikkelse af Silje Wergeland, (ex. Octavia Sperati). Med hende ved mikrofonen udgav The Gathering sidste år et af 2009´s allerfineste heavy metal-albums: den meget melodiske og rock/pop-orienterede "The West Pole". Det er store ord, men jeg vil rent faktisk vove den påstand, at det nye album rammer niveauet fra "Mandylion" og "Nighttime birds", og det er simpelthen fantastisk godt gået af Silje, Frank, Marjolen, Hans og Réne....

....og ja, så er der jo lige Anneke....Dyrk hende lige på denne video på youtube. Hun var ganske enkelt en fænomenal frontfigur i The Gathering :-) :-) :-)

http://www.youtube.com/watch?v=fXqO2QySKVE

The Silent Enigma

Jeg er født i Vægtens tegn, og jeg har læst, at når man er dét, så kan man have svært ved at tage en beslutning, fordi man kan se en sag fra mange sider....Min afdøde farfar Aksel Viggo, også kaldet "A.V.", var også Vægt, og han var nok det mest beslutsomme menneske, jeg har mødt, men personligt har jeg oplevet flere gange at være havnet i dilemmaer, netop fordi jeg har vidst, at en sag kan ses fra mange sider.

Så hvis jeg blev bedt om at lave en top-10 eller top-5 eller en top-3 over mine favorit-albums indenfor heavy metal-genren, ville jeg lynhurtigt rode mig ud i søvnløse nætter....,og selv hvis det lykkedes mig at få bakset en top-10-liste sammen, ville jeg gå i flere dage og have dårlig samvittighed overfor alle de fantastiske udgivelser, som jeg havde "ignoreret".

MEN når dette er sagt, (eller skrevet....), så ved jeg med 100 procents sikkerhed, at hvis nogen vækkede mig midt om natten, og spurgte mig om, hvilket heavy metal-album, der er mit favorit-album, så ville jeg uden den mindste tøven svare "Anathema´s "The Silent Enigma""....

Anathema var en del af det berømte engelske trekløver,(Paradise Lost/My Dying Bride/Anathema), på 1990´ernes stærkt voksende internationale doom/gothic-metal-scene, og "The Silent Enigma", (1995), som var Liverpool-bandets 2. fuldlængde, betragter jeg helt klart som værende ét af periodens hovedværker. Et mørkt og meget dystert album, som på en måde lader alt håb ude, men som alligevel indgyder én livsmod, fordi man så tydeligt fornemmer, at man langt fra er ene om at møde sorger og skuffelser her i livet. Det er så rart at vide, at man ikke er unormal....Bare lyt til et nummer som "Sunset of the age", og du ved, hvad jeg mener.

Anathema har præsteret en lang række fantastiske albums i deres flotte karriere, men "The Silent Enigma" vil altid stå som noget helt specielt for mig.

http://www.youtube.com/watch?v=HniFqp966dY

Love me forever på Vesterbro

I 1991 da Motörhead udgav albummet "1916", lagde de på deres koncert-turné vejen forbi det nu hedengangne spillested "SAGA" på Vesterbrogade i København. Min gode ven Jens og jeg tog turen ude fra Amager denne lørdag aften, efter at have spist spaghetti med kødsovs og drukket os lidt småfulde, for at opleve Motörhead live for første gang....OG SIKKEN EN OPLEVELSE! Okay, det var nok ikke lige deres mest varierede sæt, for bandet nøjedes med at servere alle sangene fra "1916", for til allersidst at rive "Ace of spades" og "Bomber" ud af ærmet som ekstra-numre....men at opleve at stå cirka 20 meter fra Lemmy i et pragtfuldt lyd-inferno var mildest talt overvældende :-)

Når jeg skriver "alle sangene fra "1916"", er det dog en sandhed med modifikationer, for den smukke ballade "Love me forever", som er et af Motörhead´s bedste numre nogensinde, sluttede hurtigere end den begyndte....Nogle ganske få sekunder inde i nummmeret stoppede musikken, og Lemmy mumlede noget i mikrofonen om, at han var for fuld til at huske, hvordan "Love me forever" skulle spilles?!

Lemmy, for fanden, jeg tilgiver dig aldrig....ha ha....

http://www.youtube.com/watch?v=XYCnqhFds-4

http://www.youtube.com/watch?v=F1kSvQKuec8

Barney som vred julemand?

Så er det blevet torsdag morgen d. 7. januar, og jeg sidder her ved computeren med en kop kaffe, og prøver at vågne....

Lørdag aften d. 9. januar danner spilestedet "Wulfrun Hall" i den engelske by Wolverhampton rammen om en lille hygge-komsammen under overskriften "The nightmare after christmas". De engelske grind-veteraner Napalm Death er hovednavnet, og bliver bl.a. supportet af landsmændene fra Anaal Nathrakh og The Rotted.

Nu er jeg jo personligt af den overbevisning, at mareridtet i forbindelse med julen er FØR og ikke EFTER....men uanset hvad, så vil jeg denne aften drømme mig over til Wolverhampton, mens de buldrende toner af Napalm Death´s seneste fede album "Time waits for no slave" fylder lejligheden....

Godt nytår Barney & Co.!

http://www.youtube.com/watch?v=aUJ24MSr-NM

(Nummeret "On the brink of extinction" er mit yndlingsnummer på "Time waits for no slave", og fyres her af på sidste års Wacken Festival i Tyskland, Europa´s største heavy metal-festival).

Gid jeg boede i Wolverhampton....

Ja, det er ved at blive sent, klokken er over 23, og jeg er træt....men i morgen eller på fredag vil jeg skrive lidt om et "efter jul"-arrangement på lørdag i den engelske by Wolverhampton. Et arrangement, der er lige til at få tårer i øjnene af glæde over, hvis man er til den mere hårdtslående del af heavy metal-genren! Ja, vi snakker bl.a. Napalm Death :-)