Jeg er født i Vægtens tegn, og jeg har læst, at når man er dét, så kan man have svært ved at tage en beslutning, fordi man kan se en sag fra mange sider....Min afdøde farfar Aksel Viggo, også kaldet "A.V.", var også Vægt, og han var nok det mest beslutsomme menneske, jeg har mødt, men personligt har jeg oplevet flere gange at være havnet i dilemmaer, netop fordi jeg har vidst, at en sag kan ses fra mange sider.
Så hvis jeg blev bedt om at lave en top-10 eller top-5 eller en top-3 over mine favorit-albums indenfor heavy metal-genren, ville jeg lynhurtigt rode mig ud i søvnløse nætter....,og selv hvis det lykkedes mig at få bakset en top-10-liste sammen, ville jeg gå i flere dage og have dårlig samvittighed overfor alle de fantastiske udgivelser, som jeg havde "ignoreret".
MEN når dette er sagt, (eller skrevet....), så ved jeg med 100 procents sikkerhed, at hvis nogen vækkede mig midt om natten, og spurgte mig om, hvilket heavy metal-album, der er mit favorit-album, så ville jeg uden den mindste tøven svare "Anathema´s "The Silent Enigma""....
Anathema var en del af det berømte engelske trekløver,(Paradise Lost/My Dying Bride/Anathema), på 1990´ernes stærkt voksende internationale doom/gothic-metal-scene, og "The Silent Enigma", (1995), som var Liverpool-bandets 2. fuldlængde, betragter jeg helt klart som værende ét af periodens hovedværker. Et mørkt og meget dystert album, som på en måde lader alt håb ude, men som alligevel indgyder én livsmod, fordi man så tydeligt fornemmer, at man langt fra er ene om at møde sorger og skuffelser her i livet. Det er så rart at vide, at man ikke er unormal....Bare lyt til et nummer som "Sunset of the age", og du ved, hvad jeg mener.
Anathema har præsteret en lang række fantastiske albums i deres flotte karriere, men "The Silent Enigma" vil altid stå som noget helt specielt for mig.
http://www.youtube.com/watch?v=HniFqp966dY
Så hvis jeg blev bedt om at lave en top-10 eller top-5 eller en top-3 over mine favorit-albums indenfor heavy metal-genren, ville jeg lynhurtigt rode mig ud i søvnløse nætter....,og selv hvis det lykkedes mig at få bakset en top-10-liste sammen, ville jeg gå i flere dage og have dårlig samvittighed overfor alle de fantastiske udgivelser, som jeg havde "ignoreret".
MEN når dette er sagt, (eller skrevet....), så ved jeg med 100 procents sikkerhed, at hvis nogen vækkede mig midt om natten, og spurgte mig om, hvilket heavy metal-album, der er mit favorit-album, så ville jeg uden den mindste tøven svare "Anathema´s "The Silent Enigma""....
Anathema var en del af det berømte engelske trekløver,(Paradise Lost/My Dying Bride/Anathema), på 1990´ernes stærkt voksende internationale doom/gothic-metal-scene, og "The Silent Enigma", (1995), som var Liverpool-bandets 2. fuldlængde, betragter jeg helt klart som værende ét af periodens hovedværker. Et mørkt og meget dystert album, som på en måde lader alt håb ude, men som alligevel indgyder én livsmod, fordi man så tydeligt fornemmer, at man langt fra er ene om at møde sorger og skuffelser her i livet. Det er så rart at vide, at man ikke er unormal....Bare lyt til et nummer som "Sunset of the age", og du ved, hvad jeg mener.
Anathema har præsteret en lang række fantastiske albums i deres flotte karriere, men "The Silent Enigma" vil altid stå som noget helt specielt for mig.
http://www.youtube.com/watch?v=HniFqp966dY
Ingen kommentarer:
Send en kommentar