Polska ironiska

Når man beskæftiger sig med heavy metal, går det efterhånden op for én, at genren er fuld af ironi. Tag bare et af tidens hotteste navne....det polske death metal-band Behemoth: Musikken er vild og intens og uhyggelig, og forsanger/guitarist "Nergal" ligner, når han står på scenen, en mand, som man absolut ikke skal spøge med....Men i virkelighedens verden er han en ganske almindelig venlig sjæl, der bærer det bibelske fornavn Adam, (Darski til efternavn), og som er universitetsuddannet i historie.

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Behemoth, var i 2002, da jeg læste en meget interessant artikel om dem i det fantastiske og meget populære engelske heavy metal-magasin "Terrorizer", og efterfølgende købte det Morbid Angel-inspirerede album "Zos Kia Cultus", (2002). Lige siden har jeg været fan af Behemoth, men jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har hørt deres mange tidligere albums fra 1990´erne, men kun har koncentreret mig om udgivelserne efter "Zos Kia Cultus": "Demigod" (2004), "The Apostacy" (2007) og ikke mindst "Evangelion" (2009).

"Evangelion" udkom i august måned sidste år, og er et suverænt album, som bare vokser og vokser for hver gennemlytning. "Demigod" og "The Apostacy" skaffede bandet en stor fanskare, men med det nye album er populariteten ganske enkelt eksploderet! I førnævnte "Terrorizer" vandt Behemoth følgende kategorier i en afstemning blandt læserne: "Best Band 2009", "Best Live Band 2009", "Best Guitarist 2009", "Best Bassist 2009", "Best Drummer 2009", "Best Vocalist 2009", "Personality Of The Year 2009": (Nergal), "Best Cover Art 2009", og sidst, (men absolut ikke mindst!), "Best Album 2009". :-) :-) :-) :-) :-) :-) :-)

Her på Heavy-Skov er forbløffelsen mildest talt stor, og den deles af Nergal/Adam Darski:

"That´s what I call domination, haha! Seriously, I dunno what to say. When last year we won three categories I thougt it´s already a peak of our possibilities. This time we made the impossible possible...Or I should say, YOU made the impossible possible! I would like to thank each one of you who voted for us and believed in Behemoth and "Evangelion". It means everything to us!". (Nergal i "Terrorizer" nr. 192, s. 54 som kommentar til de mange sejre).

....og her er det så, at førnævnte ironi igen melder sig, for Polen er jo ikke ligefrem et land, som man forbinder med begrebet LUKSUS, og alligevel er det lykkedes Polen at frembringe noget, der ligner heavy metallens svar på bilindustriens Rolls Royce. :-) :-) :-) :-) :-)

Jeg vil slutte dette indlæg med en super intens video-optagelse, hvor Behemoth på hjemmebane, foran et meget medlevende publikum, bogstavelig talt fyrer nummeret "Ov fire and the void" fra "Evangelion" af:

http//www.youtube.com/watch?v=QEGQSmhoi8M

(Man føler næsten, at man selv er tilstede....).

Ingrid

Jeg kan tydeligt huske engang, hvor min tidligere kollega Ingrid og jeg diskuterede hvilken måned, der er den værste at komme igennem. Ingrid holdt på januar og jeg holdt på november. Nu er Ingrid jo et sødt, rart og humoristisk menneske, som man umuligt kan blive sur på, men det irriterede mig alligevel en anelse, at hun da for pokker ikke kunne indse, at jeg havde ret....

I dag, cirka 4 år senere, må jeg åbent erkende, at det var Ingrid, som havde ret....ha ha....Januar måned er helt og aldeles utålelig! Jeg er så træt af kulde og sne, og aldrig i mit liv har jeg længtes så meget efter foråret. Jeg glæder mig til maj måned, hvor jeg skal sidde i stuen med åben altandør og stærk kaffe, og lytte til det ene vanvittigt fede heavy metal-album efter det andet, mens fuglene kvidrer euforisk med i baggrunden. Maj, skynd dig at komme mig i møde....:-)

Nå, men mens jeg utålmodigt venter, så har jeg gudskelov fundet en dejlig video på youtube at varme mig på. En fan af The Gathering, (og vi er jo nogle stykker....:-)), har lavet et rigtig smukt dias-show til tonerne af "The May Song", mit absolutte yndlingsnummer fra "Nighttime Birds".

http://www.youtube.com/watch?v=GsS_eYalh2k

Ingrid, jeg savner dig :-)

4 stykker smørrebrød og den nye med Megadeth :-)

Jeg har en drøm....en drøm om, at der en dag, inde på Strøget i København, vil åbne en kombineret smørrebrøds- og heavy metal-forretning :-) Så kunne jeg gå ind, og hen til disken og sige til den søde og venlige ekspeditrice: "Øh....ja....jeg vil egentlig gerne have et stykke med røget ål, en "dyrlægens natmad", et stykke med fiskefilet og rejer, og et med æg og tomat". Hvortil ekspeditricen kunne svare: "Yderst fornuftigt valg, Carsten, hvis jeg må have lov at uddele lidt ros på denne grå og triste efterårsdag....Maden er smurt og klar til dig om cirka et kvarter. Vil du ikke fordrive ventetiden med at tjekke heavy metal-afdelingen? Vi har lige fået noget sjældent svensk black metal hjem". (Jo, det vil jeg hellere end gerne....).

Sådan et paradis af en forretning kommer nok aldrig til at se dagens lys...., men så er det jo herligt, at der findes et pragtfuldt alternativ. For inde på Strøget, skråt overfor varehuset Illum, ligger FONA 2000, hvor 1. salen bl.a. rummer en velassorteret heavy metal-afdeling, og oppe ved Hovedbanegården, i begyndelsen af Vesterbrogade, ligger en suveræn smørrebrøds-forretning. Jeg tænker på smørrebrøds-forretningen i højre side af Vesterbrogade, lige ved siden af Steno Apotek.

Har man både tid og penge tilovers, og kommer til København, kan man få en rigtigt god tur ud af at besøge disse to forretninger. Jeg vil dog klart anbefale, at man besøger FONA 2000 først og smørrebrøds-forretningen sidst....:-)

http://www.youtube.com/watch?v=EoHR_zfA8_I

More than anything I wanna fly in strange machines

Det føles præcis som var det i går, (men det er det ikke....:-)), at den hollandske sangfugl Anneke Van Giersbergen kvidrede om, at hun ønskede at flyve i mærkelige maskiner....Jeg kan tydeligt huske dén torsdag aften i 1995, hvor jeg sad ved mit skrivebord, og havde tændt for radioen for at høre programmet "Heavyland" på Danmarks Radio P3. Efter den obligatoriske tonstunge jingle i starten af programmet, begyndte nummeret "Strange machines" at flyde ud af mine højttalere, og jeg stirrede måbende op på dem, for i midten af 1990´erne var det et særsyn med yderst talentfulde kvindelige forsangere indenfor heavy metal-genren.

Efterfølgende fortalte radioværten Carsten Holm med begejstring i stemmen, at nummeret hed "Strange machines", og var fra det hollandske band The Gathering´s nye album "Mandylion", og jeg tænkte, at dét album skulle jeg da vist have fat på i en fart før det blev udsolgt :-)

"Mandylion" blev The Gathering´s internationale gennembrud indenfor doom/gothic-metal, og blev to år senere fulgt op af den mere stilfærdige men endnu smukkere "Nighttime birds". Derefter begyndte det at gå lidt ned ad bakke for The Gathering. Ganske vist var deres efterfølgende udgivelser gode, men det var som om, bandet havde svært ved helt at bevare magien og niveuet fra "Mandylion" og "Nighttime birds". Forståeligt nok.

Så da Anneke Van Giersbergen efter udgivelsen af "Home", (2006), valgte at stoppe i bandet, var jeg stensikker på, at The Gathering´s tid var forbi, men jeg tog heldigvis fejl....For oppe fra de norske fjelde kom en anden sangfugl flyvende, i skikkelse af Silje Wergeland, (ex. Octavia Sperati). Med hende ved mikrofonen udgav The Gathering sidste år et af 2009´s allerfineste heavy metal-albums: den meget melodiske og rock/pop-orienterede "The West Pole". Det er store ord, men jeg vil rent faktisk vove den påstand, at det nye album rammer niveauet fra "Mandylion" og "Nighttime birds", og det er simpelthen fantastisk godt gået af Silje, Frank, Marjolen, Hans og Réne....

....og ja, så er der jo lige Anneke....Dyrk hende lige på denne video på youtube. Hun var ganske enkelt en fænomenal frontfigur i The Gathering :-) :-) :-)

http://www.youtube.com/watch?v=fXqO2QySKVE

The Silent Enigma

Jeg er født i Vægtens tegn, og jeg har læst, at når man er dét, så kan man have svært ved at tage en beslutning, fordi man kan se en sag fra mange sider....Min afdøde farfar Aksel Viggo, også kaldet "A.V.", var også Vægt, og han var nok det mest beslutsomme menneske, jeg har mødt, men personligt har jeg oplevet flere gange at være havnet i dilemmaer, netop fordi jeg har vidst, at en sag kan ses fra mange sider.

Så hvis jeg blev bedt om at lave en top-10 eller top-5 eller en top-3 over mine favorit-albums indenfor heavy metal-genren, ville jeg lynhurtigt rode mig ud i søvnløse nætter....,og selv hvis det lykkedes mig at få bakset en top-10-liste sammen, ville jeg gå i flere dage og have dårlig samvittighed overfor alle de fantastiske udgivelser, som jeg havde "ignoreret".

MEN når dette er sagt, (eller skrevet....), så ved jeg med 100 procents sikkerhed, at hvis nogen vækkede mig midt om natten, og spurgte mig om, hvilket heavy metal-album, der er mit favorit-album, så ville jeg uden den mindste tøven svare "Anathema´s "The Silent Enigma""....

Anathema var en del af det berømte engelske trekløver,(Paradise Lost/My Dying Bride/Anathema), på 1990´ernes stærkt voksende internationale doom/gothic-metal-scene, og "The Silent Enigma", (1995), som var Liverpool-bandets 2. fuldlængde, betragter jeg helt klart som værende ét af periodens hovedværker. Et mørkt og meget dystert album, som på en måde lader alt håb ude, men som alligevel indgyder én livsmod, fordi man så tydeligt fornemmer, at man langt fra er ene om at møde sorger og skuffelser her i livet. Det er så rart at vide, at man ikke er unormal....Bare lyt til et nummer som "Sunset of the age", og du ved, hvad jeg mener.

Anathema har præsteret en lang række fantastiske albums i deres flotte karriere, men "The Silent Enigma" vil altid stå som noget helt specielt for mig.

http://www.youtube.com/watch?v=HniFqp966dY

Love me forever på Vesterbro

I 1991 da Motörhead udgav albummet "1916", lagde de på deres koncert-turné vejen forbi det nu hedengangne spillested "SAGA" på Vesterbrogade i København. Min gode ven Jens og jeg tog turen ude fra Amager denne lørdag aften, efter at have spist spaghetti med kødsovs og drukket os lidt småfulde, for at opleve Motörhead live for første gang....OG SIKKEN EN OPLEVELSE! Okay, det var nok ikke lige deres mest varierede sæt, for bandet nøjedes med at servere alle sangene fra "1916", for til allersidst at rive "Ace of spades" og "Bomber" ud af ærmet som ekstra-numre....men at opleve at stå cirka 20 meter fra Lemmy i et pragtfuldt lyd-inferno var mildest talt overvældende :-)

Når jeg skriver "alle sangene fra "1916"", er det dog en sandhed med modifikationer, for den smukke ballade "Love me forever", som er et af Motörhead´s bedste numre nogensinde, sluttede hurtigere end den begyndte....Nogle ganske få sekunder inde i nummmeret stoppede musikken, og Lemmy mumlede noget i mikrofonen om, at han var for fuld til at huske, hvordan "Love me forever" skulle spilles?!

Lemmy, for fanden, jeg tilgiver dig aldrig....ha ha....

http://www.youtube.com/watch?v=XYCnqhFds-4

http://www.youtube.com/watch?v=F1kSvQKuec8

Barney som vred julemand?

Så er det blevet torsdag morgen d. 7. januar, og jeg sidder her ved computeren med en kop kaffe, og prøver at vågne....

Lørdag aften d. 9. januar danner spilestedet "Wulfrun Hall" i den engelske by Wolverhampton rammen om en lille hygge-komsammen under overskriften "The nightmare after christmas". De engelske grind-veteraner Napalm Death er hovednavnet, og bliver bl.a. supportet af landsmændene fra Anaal Nathrakh og The Rotted.

Nu er jeg jo personligt af den overbevisning, at mareridtet i forbindelse med julen er FØR og ikke EFTER....men uanset hvad, så vil jeg denne aften drømme mig over til Wolverhampton, mens de buldrende toner af Napalm Death´s seneste fede album "Time waits for no slave" fylder lejligheden....

Godt nytår Barney & Co.!

http://www.youtube.com/watch?v=aUJ24MSr-NM

(Nummeret "On the brink of extinction" er mit yndlingsnummer på "Time waits for no slave", og fyres her af på sidste års Wacken Festival i Tyskland, Europa´s største heavy metal-festival).

Gid jeg boede i Wolverhampton....

Ja, det er ved at blive sent, klokken er over 23, og jeg er træt....men i morgen eller på fredag vil jeg skrive lidt om et "efter jul"-arrangement på lørdag i den engelske by Wolverhampton. Et arrangement, der er lige til at få tårer i øjnene af glæde over, hvis man er til den mere hårdtslående del af heavy metal-genren! Ja, vi snakker bl.a. Napalm Death :-)