Bedstefar Nile

I 2003 var jeg en ganske almindelig hverdagseftermiddag inde i FONA 2000 på Strøget i København. Jeg var lige kommet ind i heavy metal-afdelingen, og stod og kiggede på cd-nyhederne, da jeg lagde mærke til en ældre mand, omkring de 70 år, som stod og bladrede lidt formålsløst rundt i cd´erne, mens han så lettere opgivende ud. Pludselig henvendte han sig til mig, og såvidt jeg husker, lød de indledende replikker nogenlunde sådan her:

Den ældre mand (lidt forsigtigt): "Du har vel ikke et forslag til en god cd til en ung mand på 21 år?".

Carsten (smilende, men en anelse overrasket over spørgsmålet): "Øh....jo....det kan da godt være. Kan du huske, hvilke grupper han normalt hører?".

Den ældre mand (lettet over tilsyneladende at have mødt sin redningsmand): "Ingen anelse....men hver gang jeg hører hans musik, skynder jeg mig at stikke to fingre i ørerne".

Vi grinte, og i den gode stemning begyndte vi at gå rundt i afdelingen, mens jeg tænkte så det knagede....Jeg var udmærket klar over, at jeg var nødt til at tage det her meget seriøst. Den ældre mand var tilsyneladende en fantastisk morfar eller farfar til den 21 årige, og hvis ikke jeg skulle ødelægge det gode familieskab, krævede det to ting. Jeg måtte ikke foreslå en cd, som var mainstream, for så ville barnebarnet måske opfatte sin bedstefar som kedelig....Omvendt måtte det heller ikke være en cd, som var meget speciel, for så ville bedstefaren måske blive opfattet som værende blevet bindegal. :-)

Så, ja, jeg tænkte så det knagede, mens vi vandrede fra bogstav til bogstav, og da vi nåede frem til "N", sagde det lige pludselig "bingo!" oppe i mit hoved. Selvfølgelig, tænkte jeg, det skal jo være Nile....Jeg greb et eksemplar af Nile´s, på dét tidspunkt, nyeste album, death metal-mesterværket "In their darkened shrines" (2002), og fortalte den ældre mand om det amerikanske band i al almindelighed og "In their darkened shrines" i særdeleshed. Jeg fortalte, at Nile var det helt store nye navn indenfor amerikansk dødsmetal, og at hele Nile´s univers drejede sig om det gamle Ægypten, og at "In their darkened shrines" var deres 3. fuldlængde-album, og havde høstet et hav af flotte anmeldelser, og at dét at lytte til "In their darkened shrines" var som at gøre sin entré i paradis....Nå, okay, det allersidste sagde jeg dog ikke....:-)

Jeg talte og talte, og jo mere jeg talte, desto bredere blev den ældre mands smil, og da jeg var færdig, sagde han: "Mange tak skal du have! Den bliver han sikkert glad for". Han takkede endnu et par gange, og tog cd´en med over til kasserne for at betale. Jeg stod lidt og kiggede efter ham, og gik så tilbage til cd-nyhederne.

Omkring en halv time senere befandt jeg mig igen på Strøget, nogle få hundrede kroner fattigere, men en god oplevelse rigere. :-)

http://www.youtube.com/watch?v=9b3dStg_6Y0

(Nummeret "Sarcophagus" findes på "In their darkened shrines").