Forgotten hopes

Anathema:"Forgotten hopes", (fra albummet "Judgement", 1999):

Hey you rotting in an alcoholic (empty) shell
Banging on the walls of your intoxicated mind
Do you ever wonder why you were left alone
As your heart grew colder
And finally turned to stone

     Did I punish you for dreaming?
     Did I break your heart and leave you crying?
     Don´t you ever dream of escaping

Pathetic oblivion
Forgotten hopes buried in your soul´s lonely grave
Pathetic oblivion
Remember how you were before you locked
your heart away

     Did I punish you for dreaming?
     Did I break your heart and leave you crying?
     Don´t you ever dream of escaping

(tekst: Danny Cavanagh)

http://www.youtube.com/watch?v=4ijHuNpOPCs

(Anathema´s 5. fuldlængde-album blev det definitive farvel til doom-metallen...."Judgement" fra 1999 er en mørk og melankolsk rock-plade, som lynhurtigt fandt vej til mit hjerte! Okay, på dét tidspunkt, i slutningen af 1990´erne, ville jeg nok have været modtagelig for en hvilken som helst Anathema-plade...., men "Judgement" er en rigtigt god udgivelse, som følger fint op på forgængeren "Alternative 4". Albummet indledes med de bundsolide "Deep" og "Pitiless", men det er ved track nummer 3, "Forgotten hopes", at "Judgement" for alvor fænger).

Feel

Anathema:"Feel", (fra albummet "Alternative 4", 1998):

I´ve a feeling I may not be coming down from this,
I was searching through the heavens and somehow I slipped,

I feel, I´m seeing so clear

Trying to forget tomorrow and all that´s happened,
This is not the way, the way I was meant to be.

I feel, I´m seeing so clear,
I thought I was never going to die.
I feel, I´m seeing so clear,
We need more time.

Slipping away, I think I´m gonna crack,
Misplaced trust, loyalty stabbed in the gut.

I feel, I´m seeing so clear,
I thought I was never coming back,

I´ve been down for a while,
And now I´m coming back...

(tekst: Duncan Patterson)

http://www.youtube.com/watch?v=JlqYPIiNJz0

(Der er begivenheder her i livet, som man glemmer næsten i samme øjeblik, de sker, og så er der begivenheder, som man husker resten af sit liv. Af en eller anden årsag kan jeg tydeligt huske, at jeg fik Anathema´s "Alternative 4" i julegave i 1998! Årsagen er jo nok, at dette album gik hen og fik en slags terapeutisk virkning på mig i en tid, som ikke var så let...."Alternative 4" er et langt mere helstøbt album end forgængeren "Eternity", og indeholder virkelig nogle sange, som gør ondt....på den gode måde! (Hvis du forstår, hvad jeg mener :-)). Lyt f.eks. til næstsidste track "Feel").

Angelica

Anathema:"Angelica", (fra albummet "Eternity", 1996):

Where are you tonight?
Wild flower in starlit heaven
Still enchanted in flight
Obsessions lament to freedom

A timeless word, the meanings changed
But I´m still burning in your flames,
Incessant, lustral masquerade,
Unengaged, dimlit love didn´t taste the same

And I still wonder if you ever wonder the same
And I still wonder....

(tekst: Duncan Patterson)

http://www.youtube.com/watch?v=uLhDsTUB-VQ

http://www.youtube.com/watch?v=VAOrBHlxZco

http://www.youtube.com/watch?v=2RG_n8v_fz8

(Der er en verden til forskel på Anathema´s doomede metal-klassiker fra 1995 "The silent enigma" og dette års afdæmpede rock-plade "We´re here because we´re here", og den enorme udvikling, der er sket, startede så småt på opfølgeren til "The silent enigma": albummet "Eternity" (1996). Jeg kan huske, at jeg blev meget overrasket første gang, jeg lyttede til "Eternity" tilbage i 1996, for meget af det metalliske aspekt, der er ved "The silent enigma", er pist forsvundet på "Eternity"....Jeg lærte dog hurtigt at holde af albummet, selvom det bærer præg af, at Liverpool-drengene måske nok var en anelse i tvivl om, hvorvidt de gjorde det rigtige i at ændre stilen....Sangene virker generelt ikke helt færdige, men nummeret "Angelica" er de da sluppet meget godt fra :-)).

Thin air

Anathema:"Thin air", (fra albummet "We´re here because we´re here", 2010):

Love
In free
In time
In peace
And now
Is here
This life
This dream

You know how it feels but
Is it all in your mind?
When you know how it feels to be
Pushed and pulled through your life
And sometimes I feel like
There is light in your eyes
And all that I know is that I love you
Yes I love you

And it feels like we´re already flying
But the air is too thin and we´re dying
The clouds all around take us higher
The world far below is on fire
I hold out my hand just to touch you
And all that I know is I love you
A vision, a promise of heaven
A reason for being forever

You´re just a whisper away

We´ve come too far to turn back
This is where we stand
And face it
This is who we are
One step closer
Into thin air
We will go there
We´ve come too far to turn back
This is where we stand and face it
I feel you breathe
And you´re just a whisper away

We´ve come too far
This is where we stand

(tekst: Vincent Cavanagh, Danny Cavanagh & John Douglas)

http://www.youtube.com/watch?v=xZYlmBOcqdM

http://www.youtube.com/watch?v=uNHvWuoG_4Q&feature=related

(Selvom der har været visse tegn på, at der nok skulle komme en opfølger til "A natural disaster" fra 2003, var jeg efterhånden begyndt at tvivle meget på, at det rent faktisk ville ske....Men nu er det her omsider: engelske Anathema´s ottende fuldlængde-studie-album "We´re here bacause we´re here", og albummet har været ventetiden værd :-)  10 på flere måder himmelske sange afløser let og elegant hinanden, og er man af den ene eller anden grund kørt fast i livet, er der god inspiration at hente til at komme videre. Jeg opfatter ikke helt "We´re here...." som værende Anathema´s bedste album til dato, for dertil er klassikere som "The silent enigma" (1995), "Alternative 4" (1998) og "Judgement" (1999) alt for stærke konkurrenter, men "We´re here...." er afgjort et album, som Anathema kan være stolte af).

Souvenirs d´un autre monde

Alcest:"Souvenirs d´un autre monde", (fra albummet "Souvenirs d´un autre monde", 2007):

D´où je viens le temps n´existe pas,

Les secondes deviennent des heures,

Les années de courts instants sitôt envolés

Et nos mots trompeurs sont remplacés

Par la musique et les couleurs

Qui flottent comme des parfums dans l´air ambré.

"N´aie crainte, à présent tout est fini

Brise les chaines de tes peurs mortelles

Pour à jamais en être libéré

Et retrouver la quiétude passée.

N´aie crainte, à présent tout est fini

Laisse couler tes larmes une dernière fois

Pour à jamais en être libérè

Et rejoins le monde d´où tu viens."

(tekst: Neige)

http://www.youtube.com/watch?v=fm7S6eGDPvY

http://www.youtube.com/watch?v=KsqN2NjVNIk

(Når jeg lytter til Neige´s/Alcest´s musik føler jeg nærmest, at jeg træder ind i den perfekte verden, hvor ganske enkelt alt er smukt....og hvor livet til enhver tid føles vidunderligt :-) Albummet "Souvenirs d´un autre monde", (Souvenirs fra en anden verden), som er forgængeren til dette års mesterværk "Écailles de lune", er stort set lige så fantastisk som "Écailles....". Guitarlyden er tungere på "Souvenirs....", men til gengæld er albummet blottet for black metal-vokal....).

Sentient 6

Nevermore:"Sentient 6", (fra albummet "This godless endeavor", 2005):

I am sentient number six, I stand in line

I am the prototype of a benign convenience for mankind

Superior is digital, human flesh so trivial

I hate that I can´t see the one that made me

I am the new awakening of different eyes

My children you are my army

They are what we can never see end still despise

And their sky cries Mary

Trained I see imperpection in your race

Lying in wait, blind I suffer knowing I´ll never reach your heaven

Why is this control, behavior based and reactive

Adapting to every new environment?

Rewarded when I replicate, isolate and mutate

To assimilate a fragmented plea forego

Trained I see imperfection in your race

Lying in wait, blind I suffer knowing I´ll never reach your heaven

It´s unattainable, please teach me how to dream

I long to be more than a machine

Trained I see imperfection in your race

Lying in wait, blind I suffer knowing I´ll never reach your heaven

It´s unattainable, please teach me how to dream

I long to be more than a machine

Sequence activate, trip the hammer to eradicate, I must eliminate

I will spread swift justice on their land

Termination imminent, cleanse the parasite insects, the heathens

I´m the bringer of the end of time for man

I am not here, I am not far away

I am not here, I will eradicate mankind into the nothingness from whence they came

Enslaved to follow and learn defeat

To run the barrels and chase the dreams

(tekst: Warrel Dane)

http://www.youtube.com/watch?v=7yBm0k0coL0

http://www.youtube.com/watch?v=M8KR5MyHN3g

(Der er bare nogle heavy metal-albums, som er så spækket med gode sange, at det kan være rigtig svært at udpege éns favorit-nummer. Således har jeg det f.eks. med Seattles´ progressive metallers Nevermore´s største succés til dato: albummet "This godless endeavor" fra 2005, men hånden på hjertet, så har jeg elsket "Sentient 6" lige siden den første gang, jeg hørte sangen....:-)).

Aphelion

Tristania:"Aphelion", (fra albummet "Beyond the veil", 1999):

Yearning for days of yore

in elysian daydreams

Burn with a fatal gloss

a confounding mirror of souls

Dance with the winterwinds

in thy visions so sanguine

Glance upon Stygian streams

where lies hidden a pale secrecy

Hark...lures of the siren

yearn for the days when blithe thou was

Sworn to a secrecy

an arcanum devotee

Mourning a life with thee

a descendance of watery argentine

Trance of thy frailty

endure the exsanguine

Glance beyond closed eyelids

the conundrum of all mysteries

Crossing in life...my heart

with silver in times...I´m weak, too weak...

Wan circling skies

secretes...silvering sorrow

Precious to me Aphelion

Thou are the fields where we wither still

Exhaust in thy wanning world

My Aphelion on a broken mirror

where the veils of night and day

seems as one

May the lids gather again

on a vast and frail crusade

Invigoration of pain pervation this time

(tekst: Morten Veland)

http://www.youtube.com/watch?v=mdHKyGEqa_g

(Jeg lyttede rigtig meget til det norske goth metal-band Tristania i slutningen af 1990´erne og starten af det nye årti, men så forsvandt de ellers, mere eller mindre, ud af glemslen....altså min glemsel! Indtil da jeg for et par uger siden cruisede rundt på Youtube, og pludselig snublede over dette spændende band igen. Den fabelagtige sangerinde Vibeke Stene, som fører an i koret på "Aphelion", er helt klart Tristania´s største aktiv, men ellers skal disse nordmænd bl.a. roses for en dygtig sangskrivning, hvor de gotiske sange sjældent bliver kedelige).

The art of dying

Gojira:"The art of dying", (fra albummet "The way of all flesh", 2008):

breathing slowly, mechanical heartbeat
loosing contact with the living
almighty TV plugged, hybrid empty brain
don´t see anything real in the game
the tension is building constantly
no reason just a reflex I have, driven by clockwork
I try to keep an eye open
and I realize I haven´t close my eyes in a long time

neglected emotions leading to catastrophic voyage on the other side
I have been given so much stress and lack of confidence
I´ve been given the gift of so small hope deep inside
I haven´t close my eyes in a long time, I am trying

I cannot stomach these forms and colors anymore
but I´m here to continue, after all I have been through
I try to keep my eyes open, I am realizing
this life and death more precious than anything

I won´t bring no material in the after life
take no possessions, I would rather travel light
I´m of this kind that kills all day
but I don´t know yet how to die

art of dying, is the way to let all go
within I practice in the secret of my soul
my shape in the reflector
has now for ever, a life on it´s own

(tekst: Joe Duplantier)

http://www.youtube.com/watch?v=3o4hKYNz7mY&feature=related

(Jeg kan tydeligt huske, at jeg var skuffet de første 5-6 gange, jeg lyttede til Gojira´s fjerde og seneste album "The way of all flesh". Jeg syntes, at den var kedelig, men langsomt og sikkert blev jeg klogere, og i dag er"The way...." for længst blevet en af mine heavy metal-favoritter, og især et nummer som "The art of dying" synes jeg er rigtig spændende, både musisk og lyrikmæssigt).